Der er ingen frugttræer tilbage i min have, fordi de er blevet for gamle. Jeg kan se, hvor de har stået, for på den ene side af stien er stammerne stadig intakte, men er overgroet af en klematis. Den er jeg forøvrigt meget spændt på at se til foråret. På den anden side er de fjernet og det er der, jeg har planer om at lave mit hegn med roser, for der må jo helst ikke plantes frugttræer i den samme jord igen. Og så var det jo lige om at finde en anden egnet plet til et æbletræ. Det skulle stå et sted, hvor det ikke kastede skygge, da sol i haven er meget vigtig for mig. Derfor blev det ikke blandt frugtbuskene, hvor der ellers er plads, men ved siden af den hvide sommerfuglebusk. I den forbindelse måtte et par store Hosta lade livet.
Lidt svært at se måske, men her det nyplantede træ - et "Rød Ananas" - med beskyttelse mod små sulte kaniner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar